Vi har nu haft udvekslingsstudenter siden 2003, hvor vi fik en lille pige fra AUS, Elise, hun var en dejlig pige, som vi havde meget sjov med... vi var ude at rejse et par gange til Tjekkiet... Jeg lærte mange ting omkring mig selv, og jeg skulle også lære at give plads, for jeg var jo vand til at få alt opmærksomheden
for mig selv. Her skulle jeg så lige pludselig dele.. det var svært at finde ud af, for jeg havde altid troet at jeg var et meget i møde kommen person som tog i mod alle med åbne arme... men sådan var det ikke og det var et chok... men jeg lærte at holde af den lille pige.. som hun var min egen, da hun skulle rejse hjem tudet jeg i næsten 3 dage. og de næste 3 uger begyndte jeg at græde hver gang jeg tænkte på hende... det var hårdt, og jeg beslutte at det ikke skulle ske igen. Elise havde en masse venner som kom her Amy, Giselle, Andrew og Tonny som var andre studenter fra AUS, men hun havde også danske venner så som Mads, Christian, Amanda og Line, Mads kommer her stadig og blev også venner med Sophie.
Vi havde imellem tiden fået en nu student Sophie(2004), som også var fra AUS, hun var lige modsat, hun ville bestemme over h
ele vores liv... hvad vi skulle lave og hvornår Bjarke og jeg måtte snakke og hun skulle helst være der. Det var også den tide hvor jeg arbejde i København, så havde meget frie tøjler... hende havde vi også med i Tjekkiet, sammen med hendes veninde Anna, det var en meget dårligt tur for Sophie, skabte sig hele tiden og ville ikke være sammen med os, vi var bare en service organ.
Da vi kom hjem fra denne ferie, havde vi det hele store opgør og vi måtte kalde på foreningen til at komme og finde ud af hvad vi kunne gøre... det endte med at vi bad dem og at fjerne hende fra vores hus med det samme… da hun ikke ville høre efter os mere… Venner som kom, var Emma og Anna, hun havde også et par danske, men ikke nogen jeg kan huske.
Vi havde så besluttet os for ikke at havde studenter mere... men en dag var der et stykke i avisen om en lille Thai-pige som manglede en familie i Ringe... Det var en ny forening som kaldte sig AFS. Vi blev ringet ned af flere som, sagde at vi skulle tage hende... men vi blev enige om at ring, bare for at hører lidt om hende... Men hurtig havde Bente aftalte et møde, hvor vi kunne møde Nat... ja så flyttede hun ind og hun var 
en dejlig lille, men meget støjen pige... men meget nem, som vi stadig har stor glæde af. Der var selvfølgelig kultur forskelle og dem synes jeg var sjove. F.eks. at skulle lave en ønskeseddel til jul... hun vidste ikke hvad hun skulle skrive. Så Bjarke skrev 1. ønske en walkman så var det Nat's tur og hun skrev " et godt liv med jer" Vi sagde det er ikke en ønske det skulle være ting man kunne købe. Det havde hun ikke prøvet før for hun var buddhister og de skal ikke have materielle ting:-). Nat havde flere venner der kom her der var Mui og Fon. det var en sand fornøjelse og jeg ville gerne modtage en pige fra Thailand igen...
Da Nat havde være
t her i omkring 2 måneder, fik vi en opringning fra AUS. Det var Elise's mor Jane, hun ville høre om vil ville modtage Chris en gang i feb.
Ja så kom Chris(2005), han var Elise's storebror. Chris var kommet lidt galt af sted derhjemme, han var blevet smidt ud af skolen, og Jane havde fundet en lille plante under huset som Chris havde plante, for at ryge den:-). Nu var det nok, så de ville sende ham herop i 3 måneder, hvis vi ville tage ham... selvfølgelig ville vi tage ham. Han den kom i slutningen af feb., aftalen var at han skulle bo hos os og arbejde hos Andreas, så fik han lomme penge hjemme fra... det var en meget tynd dreng vi modtog( han tog 27 kilo, mens han var hos os), men meget sød... da han havde været her en uge tid, spurte han om det var muligt at blive 3 måneder end planlagt. Det fik vi ordnet så han kunne være her sommer over. Jeg havde mange dejlige oplevelser. Vi var også i Tjekkiet, den sommer og der havde vi også Mads med, det var nok den bedste tur i alle de 9 år vi har været dernede... Lige før Chris skulle hjem fik vi Donarto. Da Chris skulle med flygte, troet jeg at det ikke ville blive noget problem, for jeg havde jo prøver der før… Men jeg tog fejl, for Chris var meget svært at sige farvel til, jeg tudet hele vejen hjem fra lufthaven...
Donarto(2006) fra Italien kom som sagt i august. Han var et stykke for sig selv. Han brugte os næsten kun som hotel, vi fik aldrig at vide om han spiste hjemme, og han gav aldrig besked om noget… Der er mange ting som jeg husker om Don, og det er ikke alle godt, Det jeg husker bedst var de jeg skulle opereres i øjnene.. det var over to dagen, jeg havde fortalt Don om det mange gange… men den første dag kom han hjem kl. 12, og jeg lå med store smerter, det første han gør at gå ind og skrue helt op fo
r guitar forstærkeren, for at spille jeg husker at jeg gik ind og sagde kun tre ord ”SKRU NED, NU” gik tilbage i seng. Kunne høre at Don løb ud af huset, fik sener at vide at han var løbet ned til Lisa og havde sagte” jeg er i store problemer” så ham Ikke de næste tre dageJ. To gode ting jeg husker om Don var at han fandt en dejlig pige som hed Lisa, som jeg synes er skøn. De bor den dag i dag sammen i London(2009). Den anden er at han fik os til at tage Moises ind, han sagde han var villig til at flytte til en anden familie bare vi tog Moises.. Donarto er nok den student som jeg har, kunne lide mindst, men han er den der har besøgt os mest siden han tog hjem… jeg holder meget af han nu hvor jeg har fået han på afstand.. det er sjovt som livet sommetider udvikler sig.
Moises fra Ecuador, kom samme år som Don, bare ikke til os først, han var hos en anden familie i Ringe først, men den gik rigti
g skid, og de var ikke søde ved ham… Da han havde kommet her i huset længe, og manglet et sted at være for et lille stykke tid sagde vi ja… men de kunne ikke finde en ordentlig familie, som kun tage sig af ham… Så vi besluttede han blev her… og det fortrød vi ikke han var en sød og meget kærlig dreng… det meste af tiden, han havde det med at komme galt af sted hele tiden… Så som da han skulle på besøg ved min far i Pandrup, der stoppe man i Ålborg, og for den som ikke ved det har de en gade som hedder Jomfru Ane gade, og den skal man jo se, når man nu er der ikk, man glemmer at give besked til min far, om at man er kommet til Ålborg, og hjemme at man er der, så man bruger de næste tre dage på druk og overnatter på DSB wc’er. De koste en dreng fra Sjælland at han blev sendt hjem. Men ellers kunne han godt lide at side sammen med mig og se en god film, eller det bedste var når jeg skulle lave lektier i spansk, for så kunne ham jo hjælp mig… han havde et par gode venner Paulino og Gabriel de hang sammen hele tiden, og var ikke til at skille af…
